tirsdag den 31. juli 2012

DAG 15 Mandag den 30. Juli - Kursen mod Fyn


Afsted fra Sjælland

Nordic Run vågner langsomt op på Vallø Camping. Trods bytur ind i Køges natteliv aftenen før er de fleste nu mødt op til morgenmad klokken 08 - Det er Distrikt Sjælland som er værter for dette perfekte eksempel på et dansk morgenbord.

Frank Farmer og hans hold er klar præcis kl. 10 og leder derefter Nordic Run 2012 over Sjælland mod Storebælt. Der er i alt en planlagt dagsmarch på cirka 220 kilometer og der er mødt omkring 50 motorcykler frem til kollonnen. Der køres af de helt små sydsjællandske kommuneveje mod et stop på Torvet i Sorø.

Bettina Brodka 
Hun havde en væsentlig finger med i spillet hele vejen. Tak!


Dagen guide Frank Farmer

Over Storebæltsbroen

Pænt forsinket kører Nordic Run videre mod storebæltsbroen og lige efter betalingsanlægget er der opsamling. Det er tydeligt at der også skal monteres regntøj. Fra vest trækker der kulsorte tordenskyer op i horisonten, og ganske rigtigt! Kollonnen når kun cirka ud midt på broen før de himmelske magter forsøger at drukne os. Det er vildt synd for mange af vores gæster der netop havde glædet sig til turen over dette store bygningværk. Et eller andet sted er Storebæltsbroen mere imponerende at køre på end den noget større Øresundsbro, men ikke denne dag. Det er bare vådt, uden sigtbarhed og egentlig ret surt. 


Nogle af de fynske værter
Per Skytte, Michael Rasmussen og Niller Fjeldbæk.

Over Kerteminde mod klubhuset i Marslev

På Nyborg gamle færgehavn blev der hurtigt parkeret og alle nærmest løber i ly. De fynske værter havde taget en hurtig og meget klog beslutning. I stedet for den planlagte rundtur i det sydfynske landskab ville man køre Nordic Run 2012 over Kerteminde kysten og direkte til hygge og samvæer i klubhuset i Marslev. Det var det helt rigtige i situationen!

Nyborg gamle færgehavn i skybrud


Råhygge i tørvejr i Marslev   

I løbet af kort tid var de fleste deltagere indlogeret på gulvet i festhallen, imens vejret udenfor vekslede imellem sol og hårde regnbyger. Derefter var der barhæng og løssluppen stemning resten af dagen og aftenen i Marslev. 

 
Hygge i baren



    

Ingen kommentarer:

Send en kommentar