mandag den 30. juli 2012

DAG 12 - Fredag den 27. juli - SYD SVERIGE


Ankomst til Stockholm

Efter vi forlod færgen fra Helsingfors midt formiddag var der samling til fredagens etape tolv ved Harley-Davidson forhandleren I Stockholm Syd. Der ankom 33 cykler fra Silja færgen og senere en lille gruppe fra Viking færgen. Vi bød også velkommen til Ib Stejlborg fra Sjælland, men til gengæld mistede vi så de tre nordjyder Henrik, Bent og Jens Christian. De tre danskere tog den direkte vej mod færgen Gøteborg-Frederikshavn, men de kommer tilbage til afslutningsfesten i Sæby på onsdag den 2. august hos Vendelboerne MC.

Det er en dag med strålende solskin over Sverige og der er over 25 graders varme, med andre ord; perfekt svensk sommervejr. Hos Harley-Davidson forhandleren havde butikschef Tonie arrangeret gratis forfriskninger og svenske korv. Forhandlerens værksted var åben for de der havde behov.     

Kolonnen starter med ca. 50 cykler ned af E4 mod Nyköping for siden at dreje af mod Jönåker-Kvarsebo. Vi tager derefter en færge over Bråviken og fortsætter mod Söderköping for at stoppe med en café i Ringarum. Under vores rejse kommer der flere med. 

Færgen over Bråviken

Til Hojrock i Vestervik

Målet er checke ind på Gränsöslott til det kendte Hojrock arrangement.  Der er hvert år samlet næsten 6.000 motorcyklister til et rock MC træf i meget smukke omgivelser. Den svenske Harley Klub havde sikret en fællesplads til alle Nordic Run 2012 deltagere – så vi kørte lige ind til teltslagning, ankomst øl og en fed fest.

Ib Stejlborg ved indgangen til Hojrock i Vestervik



Ingen kommentarer:

Send en kommentar