lørdag den 28. juli 2012

DAG 10 - Onsdag den 25. Juli 2012


Tilbage mod Vest i Finland


Hygge på parkeringspladsen
Fra Kuopio skal Nordic Run igen vestpå mod Jyväskylä og dagens mål Sysmä. De finske værter har valgt små veje for at højne vores køreoplevelse og det lykkedes. Det er slående så velholdt og fint alt er i Finland. Landskabet er dog ikke så varieret igen, det er sø og skov og sø og skov og... Det meste af vejen. Man skal vist være heldig hvis man i Finland finder et sted hvor der er en horisont at betragte, det meste af tiden kikker man fra en skov og ind i den næste skov, eller er der overhovedet ophold? Smukt det er det bestemt.

Overnatning i Sysmä

I Sysmä er der igen udvalgt en god campingplads der ligger helt tæt på byen. Det danske hold er dog ret træt efter den lange udflugt dagene før og gør tidligt til ro, men på pladsens terrasse hygges der igennem af nordmænd, svenskere og finner i skøn forening.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar