tirsdag den 31. juli 2012

DAG 14 - Søndag den 29 juli - DANMARK


Afgang mod København

Der var samling på Södra hamnen i Färjestaden efter tankning. 37 motorcykler står klar for at køre mod Danmark og vejret er ikke venligt. Vi skal forvente regn, regn og atter regn hele dagen. Morgenmeldninger fra Danmark fortæller om aflyste festivaller og meget kraftige skybrud dagen før. Det er den front som kommer lige imod Nordic Run 2012. Men alle er alligevel forvetningsfulde og glæder sig til det danske eventyr.

Sidste aften i Sverige.


Bellas Place i Bromölla 

Den første seriøse stop på en våd tur er hos Bellas Place i Rättvik. Alt i denne café er bygget op i klassisk 50´er stil. Det er som at træde ind i filmen “Grease”. Lugten af den brændte gummi melder sig straks i næsen. Navnet Bellas kommer fra en Bel Air 1958 som Niklas, den nuværende ejer af stedet, købte af en ældre dame i Stockholm. Der stod Bella på nøgleringen. Maden er rigtig god og stedet er bestemt et besøg værd om man kommer i nærheden af Bromölla.


Bellas Place i Bromölla er bestemt et besøg værd.


Modtagelse i Malmö

Vi fortsætter mod Malmö hvor der stod en stor velkomstkommite klar med flag og banner på en motorvejsbro. Ved den nærliggende tankstation hvor alle tanked blev der krammet igennem blandt svenskerne. Tydeligt at Skåningerne er populære folk.


Modtagelse på Sjælland og derefter effektiv kollonne kørsel mod Køge.

Modtagelse på Sjælland

Så fortsatte turen med ca. 50 H-D motorcykler over Øresundsbroen hvor de danske værter stod klar ved første afkørsel. Der blev hilst hurtigt på og så blev der ellers vist eksempel på sjællandsk kollonnekørsel igennem det sydlige København og til Vallø Camping i Køge. Ikke et eneste gang blev kollonnen skilt eller måtte stoppe for noget som helst. Hold da op!


Road Captain ICA Åke takker formand for Distrikt Sjælland Henrik S.J.


Super indsats af Distrikt Sjælland

Ved ankomst til Vallø Camping blev vi også ført direkte ind på pladsen I én stor gruppe. Ned til en forberedt plads med tændt bål, pølsevogn, bar, festtelt og masser af plads til deltagernes telte. Fed oplevelse af velorganiserede og perfekte værter.

Det var en flok glade deltager i Nordic Run 2012 der på denne måde kunne føle sig meget velkommen til Danmark. Tak til Sjælland!



mandag den 30. juli 2012

DAG 13 - Lørdag den 28. juli


Afsted mod Öland

Det er lidt trætte biker med rock i ørerne som møder op til tankning næste formiddag i Vestervik

Vi bliver efter dagens appel igen ført af Anders fra Vestervik og af meget fine små veje ud til svenske Öland, dagens etape er på cirka 250 kilometer. Kørslen foregår i svensk højsommer og jo nærmere vi kommer Ôland jo bedre bliver det.

Anders, Åke og Gøran som tilsammen er kernen i Nordic Run 2012


Ölandska Kroppkakor

Ved Mys Blommor måler vi 28 grader i skyggen. Til frokost får vi Öländska kroppkakor. Der er en meget solid Ölandsk fattigmandsmad. En slags varm julesylte ?? der er kogt ind i kartoffelbolle, hvortil der serveres smeltet smør, syltetøj og ren fløde, måske ikke just slankemad men det smager himmelsk!

Det er vildt lækker!

Kalmar Harley-Davidson Club 

Efter den sene frokost fører Anders os ud på syd Öland til Alvaret og igennem den gamle by Eriksöre inden vi slutter ved Enudden som er dagens campingplads. Det er en vild hyggelig plads lige ned til havet uden moderne bekvemeligheder. Pladsen anvendes af Kalmar Harley-Davidson Club som også er vært ved aftensmad og aftens svenske afslutningsfest.




Deltagernes badeforhold er en henvisning direkte ud i Østersøen, og det gør bestemt ikke noget når den svenske sommer viser sig fra den aller bedste side. Det blev en smuk aften ved Ölands kyst.  

DAG 12 - Fredag den 27. juli - SYD SVERIGE


Ankomst til Stockholm

Efter vi forlod færgen fra Helsingfors midt formiddag var der samling til fredagens etape tolv ved Harley-Davidson forhandleren I Stockholm Syd. Der ankom 33 cykler fra Silja færgen og senere en lille gruppe fra Viking færgen. Vi bød også velkommen til Ib Stejlborg fra Sjælland, men til gengæld mistede vi så de tre nordjyder Henrik, Bent og Jens Christian. De tre danskere tog den direkte vej mod færgen Gøteborg-Frederikshavn, men de kommer tilbage til afslutningsfesten i Sæby på onsdag den 2. august hos Vendelboerne MC.

Det er en dag med strålende solskin over Sverige og der er over 25 graders varme, med andre ord; perfekt svensk sommervejr. Hos Harley-Davidson forhandleren havde butikschef Tonie arrangeret gratis forfriskninger og svenske korv. Forhandlerens værksted var åben for de der havde behov.     

Kolonnen starter med ca. 50 cykler ned af E4 mod Nyköping for siden at dreje af mod Jönåker-Kvarsebo. Vi tager derefter en færge over Bråviken og fortsætter mod Söderköping for at stoppe med en café i Ringarum. Under vores rejse kommer der flere med. 

Færgen over Bråviken

Til Hojrock i Vestervik

Målet er checke ind på Gränsöslott til det kendte Hojrock arrangement.  Der er hvert år samlet næsten 6.000 motorcyklister til et rock MC træf i meget smukke omgivelser. Den svenske Harley Klub havde sikret en fællesplads til alle Nordic Run 2012 deltagere – så vi kørte lige ind til teltslagning, ankomst øl og en fed fest.

Ib Stejlborg ved indgangen til Hojrock i Vestervik



lørdag den 28. juli 2012

DAG 11 Torsdag den 26. Juli 2012


Afsked med Finland

Idag går turen fra Sysmä til Helsinki over Asikkala. Vi er igen ca. 45 cykler og der er ny ledelse som viser sig at være meget velorganiseret. De finske biker er udstyret noget mere markant i Outfit, men de er bestemt også kompetente og ved hvordan de skal føre en kollonne igennem tæt bytrafik. Det er imponerende hvordan det lykkedes at køre hele Nordic Run 2012 ind igennem den finske hovedstads eftermiddagstrafik og sikkert frem til færgehavnen, hvor holdet fordeles på to færger mod Stockholm.
Nordic Run på nederste bildæk

Mod Stockholm i kahytter

Vi når lige at takke de finske værter for de tre gode dage i Finland, og desværre kunne vi ikke lokke nogen af dem med på den videre færd. Vi er vel en fast stamme på 25 til 30 cykler som tager hele turen rundt med Nordic Run. Der er i gennemsnit ca. 10 som er med nogle dage, og så kommer der typisk imellem 10 og 15 med på en dagstur. Vi håber at det kan blive til mange flere i sydsverige og især i Danmark. 
På M/S Silja Symphjony er redaktøren nu vasket, omklædt og klar til en hyggelig aften på havet. En nat uden telt gør bestemt ikke noget! Den syd-skandinaviske afslutning på Nordic Run 2012 venter på den anden side af Østersøen.

DAG 10 - Onsdag den 25. Juli 2012


Tilbage mod Vest i Finland


Hygge på parkeringspladsen
Fra Kuopio skal Nordic Run igen vestpå mod Jyväskylä og dagens mål Sysmä. De finske værter har valgt små veje for at højne vores køreoplevelse og det lykkedes. Det er slående så velholdt og fint alt er i Finland. Landskabet er dog ikke så varieret igen, det er sø og skov og sø og skov og... Det meste af vejen. Man skal vist være heldig hvis man i Finland finder et sted hvor der er en horisont at betragte, det meste af tiden kikker man fra en skov og ind i den næste skov, eller er der overhovedet ophold? Smukt det er det bestemt.

Overnatning i Sysmä

I Sysmä er der igen udvalgt en god campingplads der ligger helt tæt på byen. Det danske hold er dog ret træt efter den lange udflugt dagene før og gør tidligt til ro, men på pladsens terrasse hygges der igennem af nordmænd, svenskere og finner i skøn forening.

DAG 9 - Tirsdag den 24. Juli 2012


Mod Østfinland

Så går turen videre fra Kalajoki mod Kuopio i midt Finland. De finske veje er fremragende og når rejsen foregår i kanonvejr er der ingen der kan klage. Skov og søer afløser hinanden i en uendelighed. Det er helt utroligt smukt. Efter den anden stop takker Martti af og overlader ledelsen til Tapio som fører Nordic Run 2012 ind til Kuopio og den lokale Harley-Davidson forhandler der har værkstedet ekstraordinært åbent for de der har et behov. Det er den finske klub som er værter for et eftersyn af de H-D cykler i Nordic Run som skulle ha et behov. Der blev arbejdet i værkstedet til alle var lykkelige. Hvilken service! 

Privat samling i Kuopio

Privat Harley-Davidson museum

Ejeren af butikken havde en privat H-D museum som der også var fri adgang til imens der blev puslet om de kørende heste.
Den udvalgte campingplads i Kuopio var af bedste kvalitet og bød blandt andet på sauna. Efter en etape i kanon sommervejr var det positivt med gode bade muligheder.

Danskerne tilbage fra Nordkap - Actic Run 2012


Jens Kristian, Bent og Chresten netop ankommet til Nordic Run igen

Efter at havde kørt 2.320 kilometer fra Haparanda over Nordkap og ned igennem hele Finland ankommer danskerne efter ca. 40 timers afstikker igen til Nordic Run´s planlagte rute. Det var noget af en tur. Glæd jer til reportagen i H-D Journalen.  

torsdag den 26. juli 2012

DAG 8 Mandag den 23. Juli 2012 - FINLAND


Mod Finland

Afgang fra Kukkolaforsen til Haparanda hvor Nordic Run på parkeringspladsen ved IKEA skal møde finnerne klokken11.00. De næste 3 dage er det landet med de tusinde søer der skal besøges. Første tur er ned til Kalajoki som også kaldes "Finlands Riviera" en smuk kyststrækning på den finske vestkyst med lange sandstrande. Der er næsten 300 kilometer derned og starten går i strålende sol og med næsten 20 graders varme. 53 motorcykler started fra IKEA-parkeringen mod Kalajoki og med Oulo som stedet for en sen frokostpause.

Martti bringer Nordic Run 2012 ind i Finland

Viking Martti

Det var distriktsformand Martti som overtog på Road Captain pladsen. ICA Åke må desværre tage en pause for at være sammen med familien. ICA Åke er tilbage i spidsen af Nordic Run når vi kører fra Stockholm og han bliver der resten af vejen helt til Sæby i Danmark. Ved afgang fra en Harley-Davidson forhandler i Oulo bliver der åbnet for sluserne og de 52 cykler i Nordic Run kollonnen får kraftig regn de næste 30 kilometer. Derefter var der igen sol og sommer. Der blev slået lejr ved den Finske Riviera i Kalajoki i fuld sol. En fantastisk aften lå forud